AC Kursus
Kompetenceområde
- 08. Aircondition
- Online kurser
Beskrivelse
FTZ Akademi udbyder nu et opdateret og højt specialiseret kursus, der klæder teknikere på til at arbejde sikkert, lovligt og effektivt med mobile køle-, airconditionanlæg- og varmepumpesystemer – både med traditionelle kølemidler og moderne CO₂-baserede systemer for M1 og N1 biler.
Kurset tager udgangspunkt i den nye EU-forordning 2025/1893 og kombinerer online forberedelse, dybdegående teori og praktiske øvelser på højtrykssystemer. Efter gennemført kursus og bestået prøve vil deltagerne være i stand til at håndtere, servicere og fejlfinde på avancerede anlægstyper samt opnå det nødvendige grundlag for at søge MAC bevis.
Indhold i kurset
Online modul
Deltageren gennemfører et digitalt introduktionsmodul, der sikrer fælles udgangspunkt for det teoretiske og praktiske forløb.
Teoretisk del (T)
Kurset giver et solidt teoretisk fundament med fokus på:
- De vigtigste ændringer i forhold til tidligere EU-forordninger
- CO₂ som kølemiddel: egenskaber, kritisk punkt, trykforhold og anvendelse
- Komponenter og konstruktion i CO₂-systemer
- Termodynamik, energiændringer og systemforståelse
- Operatøransvar, EU-lovgivning og sikkerhedsregler
- Højtrykssikkerhed, ventilationskrav og nødprocedurer
- Energieffektivitet og optimering af CO₂-baserede løsninger
- Tømme- og fyldeudstyr: manometer, manifold, vægt eller fyldestation
- Lækagekontrol på alle typer anlæg
- Varmepumper i elbiler – funktion, betydning og typiske fejlscenarier
- Gennemgang af EU-forordninger og direktiver (2025/1893, 573/2024 og 2006/40/EF)
- Arbejdstilsynets gældende regler og krav
- Teoretisk prøve. Ved beståelse udstedes kursusbevis, og deltagerne guides til ansøgning om KMO-MAC certifikat samt registrering af virksomhed og person via www.kmo.dk
Praktisk del (P)
Den praktiske træning foregår på professionelt udstyr og omfatter bl.a.:
- Sikker arbejdsadfærd ved højt tryk
- Lækagekontrol på airconditionanlæg
- Korrekt aflastning og trykfrigørelse
- Genvindings- og vakuumprocedurer
- Påfyldning, opstart, afprøvning og funktionskontrol
Kursusmål
Deltageren vil efter kurset kunne:
- Tømme, fylde og trykprøve mobile airconditionanlæg i biler.
- Forstå og håndtere både fluorholdige og alternative kølemidler, herunder CO₂
- Anvende relevante værnemidler korrekt
- Forstå GWP-værdier, miljøpåvirkning og udfasning af skadelige kølemidler
- Fejlsøge og diagnosticere nedbrud effektivt
Information om afholdelse
- Åbent for alle FTZ-kunder
- Afholdes på FTZ Akademiets tre kursuslokationer
- 3 dags kursus
- Maks. 9 deltagere pr. hold for optimal læring
- Der skal medbringes bærbar PC